Jeg hedder Julie Bykær og bor i Vejle på en lille landejendom med min familie.
Nogle vil måske genkende mig fra ridesporten, hvor jeg fra barnsben har trådt mine fodspor og selv været konkurrencerytter, underviser og groom. Andre vil måske genkende mig fra en tid som socialpædagog.
Jeg har selv drømme og mål, og de har været svære at opnå... Men jeg knækkede koden ved hjælp af coaching og mentaltræning.
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om min vej til drømmende, opfyldelsen af mål og styring i mit eget liv -
så læs med neden under.
Mit navn er Julie, og jeg arbejder som socialpædagogisk konsulent, ICI-certificeret coach og mentaltræner.
- Men før jeg kunne hjælpe andre – måtte jeg lære at forstå og hjælpe mig selv.
Jeg har selv ADHD og angst. Det opdagede jeg først som voksen, og det satte mange ting i perspektiv. Pludselig gav det mening, hvorfor jeg altid havde følt mig “forkert”, rastløs, følsom og overvældet i situationer, hvor andre bare “passede ind”.
Min skolegang var præget af uro – både indeni og udenpå. Jeg kæmpede for at koncentrere mig, for at forstå mig selv og for at leve op til det, der blev forventet. Og selvom jeg gjorde alt for at præstere, følte jeg mig ofte som en fiasko. Det sled på mig.
Jeg havde svært ved at mærke, hvem jeg var bag alle kravene og sammenligningerne.
Sport blev mit frirum. Jeg brugte det som en måde at finde fokus og få ro – uden at jeg dengang forstod, hvorfor det hjalp. Det var først senere, med faglig indsigt og personlig erkendelse, at jeg forstod, hvordan kroppen, nervesystemet og hjernen hænger sammen.
Det gør en stor forskel, hvis ikke en verden til forskel, når man får de rette redskaber og den rette støtte!
I dag hjælper jeg unge, forældre og sportsudøvere, der – ligesom jeg selv – kæmper med indre kaos, ydre krav og følelsen af ikke at slå til.
Nogle har diagnoser som ADHD, autisme eller angst. Men vigtigst er at alle er mennesker, der har brug for en hånd, der forstår – og en plan, der virker!
Jeg arbejder med nærvær, faglighed og personlig erfaring!
Jeg tror ikke på hurtige løsninger, men på ægte relationer, små skridt og store forandringer. Du skal ikke fikses. Du skal støttes, ses og styrkes – som den, du allerede er!
Hvis du eller dit barn kæmper med mistrivsel, præstation, konflikter eller selvværdsproblemer, så ved jeg, hvordan det føles.
Og jeg ved, at der er en vej igennem det!
Tak fordi du læste med så langt!
Vi arbejder sammen – med dig i centrum!
I coaching og mentaltræning tager vi udgangspunkt i positiv psykologi og arbejder målrettet mod dine drømme, mål og ønskede forandringer.
Du får konkrete redskaber til at skabe bevidsthed, styring og ro – og udnytte din hjernes fulde potentiale.
Alle sessioner og forløb foregår 1:1. De foregår enten fysisk her hos mig eller online på opkald.
Jeg glæder mig til at være en del af DIN rejse!
Jeg har brugt coaching og mentaltræning aktivt i over 10 år – både på egen krop og i mit professionelle virke.
Det har hjulpet mig med ADHD, angst, smerter og i sportens verden – og det er det, jeg i dag bruger til at hjælpe andre.
Jeg coacher og mentaltræner bl.a.:
Unge og voksne med ADHD og angst
Børn med stress, skolevægring og lavt selvværd
Ryttere og sportsudøver
Mennesker, der ønsker styring og ro i livet
Jeg er uddannet
Erfaring, indsigt og personlig forståelse er mit fundament!
Tavshedspligt
Som ICI certificeret coach og mentaltræner, forpligter jeg mig til ICI’s etiske retningslinjer og standarder!
Herunder gælder tavshedspligt, fortrolighed og sikkerhed af persondataforordningen!
Dette er DIN sikkerhed for, at jeg efterlever dine interesser.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes